§21 KAMPENS RESULTAT

1. En sejr i en to-inningskamp
Det hold som har scoret flere point end det andet hold har scoret tilsammen i dets to fuldførte innings, har vundet kampen. Bemærk også stk. 6 nedenfor. En innings som er frafaldet tæller som en fuldført innings. Se §14 (Lukning og frafald innings).

2. En sejr i en én-inningskamp
Det hold som har scoret flest point i sin innings har vundet kampen.

3. Dommere tilkender sejren
(a) En kamp er tabt af et hold som enten
- (i) indrømmer sit nederlag, eller
- (ii) efter dommernes opfattelse nægter at spille.
(b) Såfremt en dommer skønner, at en eller flere spillere gennem deres handlinger nægter at spille, skal dommerne sammen konstatere baggrunden herfor. Hvis de derefter beslutter, at der er tale om afslag mod at spille fra det ene holds side, skal de underrette holdets anfører herom. Hvis anføreren fastholder den pågældende adfærd, skal dommerne tilkende sejren til det andet hold i henhold til pkt. (a) (ii) ovenfor.
(c) Hvis adfærd, som beskrevet i pkt. (b) ovenfor, finder sted efter at kampen er påbegyndt og ikke udgør afslag mod at spille skal
- (i) mistet spilletid regnes fra påbegyndelsen af ovennævnte adfærd til spillet genoptages, dog henvises til §15.5 (Ændring af de aftalte tidspunkter for pausers afholdelse)
- (ii) Sluttidspunktet for spillet den pågældende dag skal forlænges med den mistede tid, dog henvises til §3.9 (Afbrydelse af spillet på grund af dårlige bane-, vejr- eller lysforhold)
- (iii) hvis det er aktuelt skal ingen overe fratrækkes i den sidste time af kampen blot på grund af sådan mistet tid.

4. Uafgjort - "a tie"
Resultatet af kampen er en "tie", hvis holdene har lige mange point ved kampens afslutning, men kun hvis det hold, der var sidst ved gærdet har fuldført sin innings.

5. Uafgjort - "a draw"
En kamp som er færdigspillet således som bestemt i §16.9 (Kampens afslutning)uden at være afgjort på nogen af de måder, der er nævnt i stk. 1, 2, 3 eller 4 ovenfor, ender uafgjort (a ’draw’).

6. Vindende slag eller 'extras'
(a) Så snart der er nået et resultat som bestemt i stk. 1, 2, 3 eller 4 ovenfor er kampen færdigspillet. Intet der herefter sker, bortset fra under § 42.17 (b), skal betragtes som en del af kampen. Se også stk. 9 nedenfor.
(b) Det hold som er sidst ved gærdet har kun scoret point nok til at vinde kampen, hvis dets total er tilstrækkelig uden at medregne løb der er fuldført før slåeren mister sit gærde ved et greb eller ved forhindringen af et greb.
(c) Hvis der scores et grænseslag før gærdespillerne har fuldført tilstrækkeligt mange point til at vinde kampen, skal hele grænseslaget tillægges gærdeholdets total og, hvis bolden er ramt med battet, tillige slåerens score.

7. Betegnelse af resultatet
Hvis holdet, der sidst ved gærdet, vinder kampen uden at tabe alle dets gærder, skal resultatet betegnes som en sejr med det antal gærder, der er i behold, det vil sige med stående gærder.
Hvis holdet, der sidst ved gærdet, har tabt alle dets gærder, men på grund af en tildeling af 5 strafpoints under kampens afslutning passerer det andet holds total, så skal resultatet betegnes som vundet med strafpoints.
Hvis holdet, som var sidst i marken, vinder kampen, skal resultatet betegnes som vundet med et antal point.
Hvis kampen afgøres ved at et hold indrømmer sit nederlag eller nægter at spille, betegnes resultatet som "vundet uden kamp".

8. Resultatets korrekthed
Enhver afgørelse om regnskabets rigtighed er dommernes ansvar. Se §3.15 (Regnskabets korrekthed)

9. Fejl i regnskabet
Såfremt dommerne, efter at de og spillerne har forladt banen i den tro, at kampen er færdigspillet, kommer til det resultat, at der er fejl i regnskabet som påvirker resultatet af kampen, skal de, under forbehold af stk. 10 nedenfor, følge følgende procedure:
(a) Hvis, når spillerne forlader banen, det hold som var sidst ved gærdet ikke har fuldført sin innings og der enten
(i) er ufuldførte overe tilbage i den sidste time, eller
(ii) det aftalte sluttidspunkt for kampen ikke er nået
skal dommerne beordre spillet genoptaget medmindre et hold erkender sit nederlag. Hvis forholdene tillader det skal spillet derefter fortsætte indtil det fastsatte antal overe er fuldført og den resterende tid er udløbet, medmindre et resultat opnås forinden. Det resterende antal overe eller den resterende tid regnes fra det tidspunkt hvor spillerne forlod banen.
(b) Hvis alle overe er fuldført og tiden er udløbet, når spillerne forlader banen, eller hvis det hold, der er sidst ved gærdet, har fuldført sin innings, skal dommerne øjeblikkeligt meddele begge anførere de nødvendige rettelser de har foretaget i regnskabet samt resultatet af kampen.

10. Resultatet kan ikke ændres.
Fra det øjeblik dommerne er blevet enige med regnskabsførerne om regnskabets rigtighed ved afslutningen af kampen - se §3.15 (Regnskabets korrekthed) og §4.2 (Regnskabets korrekthed) kan resultatet ikke efterfølgende ændres.

§22 OVEREN

1. Antal bolde
Bolden skal kastes skiftevis fra hvert gærde i overe af 6 bolde.

2. Starten på en over
En over er startet, når kasteren påbegynder sit tilløb til sin første aflevering, eller, hvis kasteren ikke bruger noget tilløb, når han påbegynder sin kastebevægelse til den første bold i overen.

3. Der råbes „over"
Når der er kastet 6 bolde, bortset fra bolde som ikke tælles med i overen, og bolden er død - se §23 (Død bold) - skal kastedommeren råbe „over", før han forlader gærdet.

4. Bolde som ikke tælles med i overen
(a) En bold skal ikke tælles som én af de 6 bolde i overen, medmindre den afleveres, selv om en gærdespiller mister sit gærde eller en anden hændelse indtræffer før bolden afleveres.
(b) En bold, som afleveres af kasteren, skal ikke tælles med som én af de 6 bolde i overen hvis
- (i) der råbes „død bold", eller bolden skal betragtes som værende død, før gærdespilleren har haft mulighed for at spille den. Se §23 (Død bold)
- (ii) en dommer dømmer fejl bold. Se §24 (Fejl bold)
- (iii) dommeren dømmer udenom. Se §25 (Udenom)
- (iv) der dømmes død bold, som beskrevet under § 23.3 (b)(vi) (Dommeren råber og markerer "Død bold")
- (v) der tildeles strafpoints til gærdeholdet under nogen af lovene § 2.6 (Markspiller vender tilbage uden tilladelse), § 41.2 (Markspil), § 42.4 (Forsætligt forsøg på at distrahere slåeren) eller § 42.5 (Forsætlig distraktion eller obstruction af gærdespillerne).

5. Dommeren tæller forkert
Hvis dommeren tæller det afleverede antal bolde forkert, gælder overen således som talt af dommeren.

6. Kaster skifter kasteende
En kaster skal have lov til at skifte kasteende så ofte det ønskes blot han ikke kaster to overe eller dele deraf i træk i samme innings.

7. Afslutning af en over
(a) Bortset fra den situation, hvor en innings er afsluttet, skal kasteren afslutte overen uden afbrydelser, medmindre han bliver ukampdygtig eller suspenderet i henhold til §17.1 (Træning på banen), §42.7 (Farlig og unfair kastning - dommerens indskriden), §42.9 (Markholdet spilder tiden) eller §42.12 (Kasteren løber ind på det beskyttede område efter afleveringen).
(b) Hvis en over af nogen som helst grund, med undtagelse af afslutningen af en innings, ikke er fuldført ved påbegyndelsen af en pause eller anden afbrydelse af spillet, skal den fuldføres når spillet genoptages.

8. Kasteren bliver ukampdygtig eller suspenderes i løbet af en over
Hvis en kaster bliver ukampdygtig enten i tilløbet til den første bold i en over eller bliver ukampdygtig eller suspenderet i løbet af overen, skal dommeren råbe og markere „død bold", og en anden kaster skal færdiggøre overen, forudsat at han ikke kaster to overe eller dele deraf i træk i samme innings.

§23 DØD BOLD

1. Bolden er død
(a) Bolden er død, når
- (i) den er endeligt i ro i keeperens eller i kasterens hænder
- (ii) der scores et grænseslag. Se §19.3 (Et grænseslag)
- (iii) en gærdespiller er ude
- (iv) bolden, uanset den er spillet eller ej, bliver fanget mellem battet og gærdespillerens person eller i gærdespillerens tøj eller udstyr
- (v) bolden, uanset den er spillet eller ej, bliver siddende i en gærdespillers tøj eller udstyr eller i en dommers tøj
- (vi) bolden sætter sig fast i en beskyttelseshjelm båret af en markspiller
- (vii) der sker en overtrædelse af enten §41.2 (Markspil) eller §41.3 (Markholdets beskyttelseshjelme)
- (viii) der tildeles strafpoint iht. §2.6 (En spiller som vender tilbage uden tilladelse)
- (ix) der råbes „tabt bold". Se §20 (Tabt bold)
- (x) kastedommeren råber „over" eller „tid".
(b) Bolden skal betragtes som død, når det er klart for kastedommeren, at markholdet og begge gærdespillere anser bolden for ikke længere at være i spil.

2. Bolden endeligt i ro
Hvorvidt bolden er endeligt i ro eller ej er et spørgsmål, som dommerne alene afgør.

3. En dommer råber og markerer „død bold"
(a) Når bolden er død iht. stk. 1 ovenfor, kan kastedommeren råbe „død bold", hvis det er nødvendigt at informere spillerne.
(b) En dommer skal råbe og markere „død bold" hvis:
- (i) han skrider ind i tilfælde af unfair spil.
- (ii) en spiller eller dommer er kommet alvorligt til skade.
- (iii) han forlader sin normale position for at konferere med den anden dommer.
- (iv) én eller begge overliggere falder ned fra slåerens gærde før slåeren har haft muligheden for at spille bolden.
- (v) han er overbevist om, at slåeren har en rimelig grund til ikke at være parat til at modtage bolden og, hvis bolden kastes, ikke forsøger at spille den.
- (vi) slåeren bliver distraheret af en lyd eller bevægelse eller generes på nogen måde, mens han gør klar til at modtage eller modtager en aflevering. Dette skal gælde uanset om kilden til forstyrrelsen forefindes inden for eller uden for spillet. Bemærk dog bestemmelserne i §42.4 (Forsætlig forsøg på at distrahere slåeren). Bolden skal ikke tælles med i overen.
- (vii) kasteren tilfældigt taber bolden før afleveringen.
- (viii) bolden af en eller anden grund ikke forlader kasternes hånd, bortset fra i et forsøg på at løbe ikke-slåeren ud før han påbegynder sit afleveringsskridt. Se §42.15 (Kaster forsøger at løbe ikke-slåer ud inden aflevering).
- (ix) det påbydes ham at gøre dette i henhold til en hvilken som helst af Lovene.

4. Bolden ophører med at være død
Bolden ophører med at være død, dvs. kommer i spil, når kasteren påbegynder sit tilløb, eller hvis han intet tilløb har, sin kastebevægelse.

5. Handling i tilfældet af at der råbes og markeres „død bold"
(a) Bolden skal ikke tælles med i overen, hvis den bliver død eller anses for at være død, før slåeren har haft en mulighed for at spille den.
(b) Hvis bolden bliver død eller anses for at være død efter slåeren har haft en mulighed for at spille bolden, bortset fra tilfældene nævnt i stk 3 (vi) ovenfor og §42.4 (Forsætlig forsøg på at distrahere slåeren), skal der ikke tillades en ekstra bold, medmindre der er råbt „fejl bold" eller „udenom".

§24 FEJL BOLD

1. Kasterens afleveringsmåde
(a) Kastedommeren skal undersøge og derefter meddele slåeren om kasteren kaster med højre eller venstre arm og om der kastes fra højre eller venstre side af gærdet. Hvis kasteren ikke i forvejen giver dommeren besked om en ændring af hvilken arm han kaster med eller hvilken side af gærdet han kaster fra, betragtes det som unfair og dommeren skal råbe og markere „fejl bold".
(b) Underarmskastning er kun tilladt, hvis der træffes særlig aftale herom forud for kampen.

2. Lovlig aflevering - armen
Boldens aflevering er kun lovlig hvis den kastes (bowles) og ikke stikkes. Se Stk. 3. nedenfor.
Skønt det primært er leg-dommerens ansvar at holde øje med, at afleveringen er lovlig, er der intet i denne Lov, der hindrer at også kastedommeren kan råbe og markere „fejl bold", hvis han mener, at bolden er blevet stukket.

(a) Hvis en dommer er af den opfattelse, at bolden er stukket skal han
- (i) råbe og markere „fejl bold".
- (ii) advare kasteren når bolden er død. Advarslen gælder hele resten af den pågældende innings.
- (iii) meddele den anden dommer, gærdespillerne, anføreren for markholdet samt, så snart det er hensigtsmæssigt, gærdeholdets anfører hvad der er sket.
(b) hvis en dommer er af den opfattelse, at samme kaster, efter at der er givet en advarsel, igen stikker, skal den pågældende dommer gentage proceduren i pkt. (a) ovenfor og gøre det klart for kasteren, at der er tale om en sidste advarsel. Denne advarsel gælder ligeledes gennem hele resten af den pågældende innings.
(c) hvis en dommer er af den opfattelse, at samme kaster igen stikker bolden
- (i) skal den pågældende dommer råbe og markere „fejl bold". Når bolden er død, skal han meddele den anden dommer, gærdespillerne, markholdets anfører samt, så snart det er hensigtsmæssigt, gærdeholdets anfører hvad der er sket
- (ii) dommeren ved kastegærdet skal pålægge markholdets anfører at sætte kasteren af. Overen skal fuldføres af en anden kaster, som hverken må have kastet den forudgående over eller kaste den efterfølgende over. Den kaster, som således er sat af, må ikke kaste igen i samme innings
- (iii) dommerne skal i fællesskab indberette hændelsen snarest muligt til markholdets ledelse samt til den cricket-myndighed, som har ansvaret for kampen og som må tage sådanne skridt mod anføreren og den pågældende kaster, der findes passende.

3. Definition af lovlig aflevering
En bold er lovligt afleveret hvis, når kasterens arm har nået skulderhøjde i afleveringssvinget, albueleddet ikke bliver udstrakt helt eller delvist, før bolden har forladt hånden. Denne definition forhindrer ikke at kasteren må bøje eller dreje håndleddet i afleveringssvinget.

4. Kasteren stikker efter slåerens gærde før afleveringen
Hvis kasteren stikker bolden efter slåerens gærde forud for sit afleveringsskridt, skal én af dommerne råbe og markere „fejl bold". Se §42.16 (Gærdespillere stjæler løb). Den ovenfor beskrevne procedure i stk. 2. vedr. advarsel, meddelelse, sidste advarsel, indskriden mod kasteren og indberetning skal imidlertid ikke gælde.

5. Lovlig aflevering - fødderne
For at være lovlig skal, i afleveringsskridtet
- (i) kasterens bageste fod sættes ned inden for sidelinien uden at røre denne.
- (ii) skal en del af kasterens forreste fod være bag slaggrænsen, enten i jorden eller løftet.
Hvis kastedommeren ikke er overbevist om, at begge disse betingelser er opfyldt, skal han råbe og markere „fejl bold".

6. Bolden hopper mere end to gange eller ruller langs jorden
Kastedommeren skal råbe og markere „fejl bold", hvis en bold enten

- (i) hopper mere end to gange, eller
- (ii) forudsat at den ikke har rørt nogen del af slåerens person eller hans bat, ruller langs jorden før den når slaggrænsen.

7. Bolden ligger stille foran slåerens gærde
Hvis bolden fra en aflevering ligger stille foran slåerens gærde uden at have rørt dennes person eller hans bat, skal kastedommeren råbe og markere „fejl bold" og umiddelbart derefter råbe og markere „død bold".

8. Fejl bold forårsaget af overtrædelse af andre Love
Udover i ovennævnte tilfælde skal en dommer råbe og markere „fejl bold" som foreskrevet af følgende Love:

§ 40.3 - Keeperens position

§ 41.5 - Begrænsning af antal markspillere på leg-siden

§ 41.6 - Markspilleres position

§ 42.6 - Farlig og unfair kastning

§ 42.7 - Farlig og unfair kastning - dommerens indskriden

§ 42.8 - Forsætlig kastning af høje full-pitchere

9. Tilbagekaldelse af fejl bold
En dommer skal tilbagekalde sit råb om „fejl bold", hvis bolden af en eller anden grund ikke forlader kasterens hånd.

10. Fejl bold har forrang frem for udenom
En fejl bold har altid forrang frem for udenom. Se §25.1 (Hvornår er bolden udenom) og §25.3 (Råb og markering af "udenom").

11. Bolden er ikke død
Bolden bliver ikke død når der råbes og markeres "fejl bold".

12. Strafpoint for fejl bold
Når der dømmes fejl bold tildeles øjeblikkeligt ét strafpoint til gærdeholdet. Medmindre fejl bold kaldes tilbage skal dette strafpoint gælde også selv om en gærdespiller mister sit gærde på en fejl bold. Strafpointet tildeles ud over eventuelle øvrige scorede point, grænseslag eller andre strafpoint der måtte blive tildelt.

13. Notering i regnskabet af point på en fejl bold
Strafpointet givet for en fejl bold skal noteres som fejl bold under "Ekstra" i regnskabet. Hvis der tildeles andre strafpoint til et af holdene noteres disse som foreskrevet i §42.17 (Strafpoint). Løb fuldført af gærdespillerne, eller grænseslag, skal godskrives slåeren, hvis bolden rammes med battet. Hvis ikke, skal de noteres som fejl bold under „Ekstra".
Bortset fra en eventuel straf på 5 point skal alle point, der er resultat af en fejl bold, uanset om disse skal noteres som ekstra under fejl bold eller godskrives slåeren, tælles med i kasteregnskabet.

14. Fejl bold skal ikke tælles med i overen
En fejl bold skal ikke tælles med som én af boldene i overen. Se §22.4 (Bolde som ikke tælles med i overen).

15. Ude på en fejl bold
Når der er dømt fejl bold, kan ingen af gærdespillerne miste deres gærde med undtagelse af §33 (Rørt bold), §34 (Dobbeltslag), §37 (Hindret markspil) eller §38 (Løbet ud).

§25 UDENOM

1. Hvornår er bolden udenom
(a) Hvis kasteren kaster en bold, som ikke dømmes fejl bold, skal dommeren dømme udenom, hvis, som følge af definitionen under pkt. (b) nedenfor, bolden passerer for langt forbi slåeren, hvor han står, og også ville havde passeret for langt forbi slåeren stående i en normal udgangsposition.
(b) Bolden betragtes som værende passeret for langt forbi slåeren, medmindre den er tilstrækkeligt inden for hans rækkevidde til at han kan ramme bolden med et normalt cricketstød.

2. Afleveringen er ikke en udenom
Dommeren skal ikke dømme en bold udenom hvis

(a) gærdespilleren ved at flytte sig fra sin udgangsposition
- (i) bevirker at bolden passerer langt forbi ham som defineret i stk. 1(b) ovenfor, eller
- (ii) bringer bolden tilstrækkelig inden for sin rækkevidde til at kunne ramme bolden med battet med et normalt cricketstød.
(b) hvis bolden rører slåerens bat eller person.

3. Råb og markering af "udenom"
(a) Hvis kastedommeren anser en aflevering for at være en udenom, skal han råbe og markere „udenom", så snart bolden har passeret slåerens gærde. Bolden skal betragtes som en udenom straks efter den har forladt kasterens hånd, selvom der først kan råbes og markeres "udenom", når den passerer slåerens gærde.
(b) Kastedommeren skal tilbagekalde udenom, hvis der er nogen kontakt mellem bolden og slåerens bat eller person.
(c) Dommeren skal tilbagekalde råbet „udenom", hvis afleveringen dømmes fejl bold. Se i § 24.10 (Fejl bold har forrang fremfor udenom).

4. Bolden er ikke død
Bolden bliver ikke død, når der dømmes udenom.

5. Strafpoint for udenom
En straf på ét point tildeles gærdeholdet straks der dømmes udenom. Medmindre råbet tilbagekaldes (se stk. 3 ovenfor) skal strafpointet gælde, selv om en gærdespiller dømmes ude og skal tillægges andre point, der scores, grænseslag samt eventuel tildeling af andre strafpoint.

6. Notering i regnskabet af point på en udenom
Alle point fuldført af gærdespillerne eller et grænseslag sammen med strafpoint for en udenom skal noteres som udenom i regnskabet. Bortset fra en eventuel tildeling af en 5 pointstraf, skal alle point, der er resultatet af en udenom, tælles med i kasteregnskabet.

7. Udenom tælles ikke med i overen
En udenom tælles ikke med i overen. Se i §22.4 (Bolde som ikke tælles med i overen).

8. Ude på en udenom
Når der er råbt „udenom" kan ingen af gærdespillerne dømmes ude iht. nogen bestemmelser i Lovene bortset fra §33 (Rørt bold), §35 (Revet ud), §37 (Hindret markspil), §38 (Løbet ud) eller §39 (Stokket ud).

§26 BYE OG LEG-BYE

1. Byes
Hvis bolden, uden at være dømt fejl bold eller udenom, passerer slåeren uden at røre hans bat eller person og der opnås løb eller tildeles et grænseslag, skal pointene godskrives gærdeholdet som byes.

2. Leg-byes
(a) Hvis en bold afleveret af kasteren først rammer slåerens person, kan points kun scores hvis dommeren er overbevist om at slåeren har enten
- (i) forsøgt at spille bolden med battet, eller
- (ii) forsøgt at undgå at blive ramt af bolden.
Hvis dommeren er overbevist om at en af betingelserne er blevet opfyldt og at bolden har ikke efterfølgende opnået kontakt med battet, skal løb gennemført af gærdespillerne eller et tildelt grænseslag tildeles til gærdeholdet som under punkt (b). Dog skal reglerne under § 34.3 (Bolden rammes lovligt mere end én gang) og § 34.4 (Point på en bold der lovligt rammes mere end én gang) bemærkes.

3. Leg-byes tildeles ikke
Hvis under forholdene i stk. 2(a) ovenfor dommeren skønner, at hverken betingelserne i (i) eller (ii) er opfyldt, kan der ikke tildeles leg-byes. Gærdeholdet skal ikke godskrives noget point bortset fra strafpointet, hvis der er dømt fejl bold. Derudover kan ingen andre strafpoint godskrives gærdeholdet når bolden er død. Se i §42.17 (Strafpoint). Følgende procedure skal følges:
(a) Hvis der ikke forsøges et løb, men bolden når grænsen, skal dommerne dømme død bold og afvise grænseslaget.
(b) Hvis der forsøges løb og hvis
- (i) ingen af gærdespillerne er ude og bolden ikke bliver død af andre årsager, skal dommerne råbe og markere „død bold", så snart et løb er gennemført, eller bolden når grænsen. Gærdespillerne skal vende tilbage til deres gærde. Løbet eller grænseslaget tælles ikke med.
- (ii) en gærdespiller er ude, før et løb er gennemført eller før bolden når grænsen, eller bolden bliver død af andre årsager, gælder Lovene, bortset fra at hverken løb eller strafpointet tildeles gærdeholdet undtagen strafpoint for fejl bold, hvis en sådan er dømt.

§27 APPELLER

1. En dommer kan ikke dømme en gærdespiller ude medmindre der er appelleret
Ingen af dommerne kan dømme en gærdespiller ude, selv om han er ude i henhold til Lovene, medmindre der er appelleret af markholdet. Dette skal dog ikke forhindre en gærdespiller, som er ude i henhold til én af Lovene, i at forlade sit gærde uden at der er appelleret. Bemærk dog bestemmelsen i stk. 7 nedenfor.

2. Gærdespilleren er ude
En gærdespiller er ude hvis han
(a) enten dømmes ude af en dommer efter en appel, eller
(b) er ude i henhold til én af Lovene og selv forlader gærdet som foreskrevet i stk.1 ovenfor.

3. Hvornår kan der appelleres
For at en appel er gyldig, skal den afgives af markholdet før kasteren påbegynder sit tilløb eller, hvis han ikke har noget tilløb, sin kastebevægelse for at kaste den næste bold og inden der råbes „tid".
At der råbes „over" gør ikke en appel der afgives inden første bold i den efterfølgende over ugyldig, forudsat at der ikke er råbt „tid". Se §16.2 (Der råbes "Tid") og §22.2 (Starten på en over).

4. Appellen „hvad er der?"
En appel råbt som „hvad er der?" dækker alle måder at være ude på.

5. Afgørelse af appeller
Kastedommeren skal afgøre alle appeller med undtagelse af appeller iht. §35 (Revet ud), §38 (Løbet ud) eller §39 (Stokket ud) hvis dette sker ved slåerens gærde.
En dommers beslutning om at dømme ikke-ude skal ikke afholde den anden dommer fra at afgive sin dom, forudsat at der er tale om en situation, hvor han er berettiget til at tage stilling.
Når en gærdespiller er dømt ikke-ude kan begge dommerne inden for de situationer de hver især er berettiget til at træffe afgørelser om, besvare en ny appel hvis denne afgives i overensstemmelse med stk. 3 ovenfor.

6. Dommeres rådslagning
En dommer skal rådføre sig med den anden dommer om en situation, som den sidstnævnte kan have været bedre placeret til at se, og skal derefter afgive sin kendelse. Såfremt en dommer efter at have rådført sig med sin meddommer, stadig nærer tvivl, skal kendelsen være ikke-ude.

7. En gærdespiller forlader sit gærde ved en misforståelse
En dommer skal gribe ind, hvis han er overbevist om, at en gærdespiller uden at være dømt ude forlader sit gærde i den tro, at han er blevet dømt ude. Dommerens skal i så fald råbe og markere "død bold" for at forhindre yderligere handling fra markholdet og tilbagekalde gærdespilleren.

8. Tilbagetrækning af en appel
Anføreren for markholdet kan kun trække en appel tilbage med tilladelse fra den dommer, som er berettiget til at træffe afgørelse om appellen og før den udgående gærdespiller har forladt banen. Hvis denne tilladelse gives, skal den pågældende dommer annullere sin kendelse og tilbagekalde gærdespilleren.

9. Dommerens kendelse
En dommer kan ændre sin kendelse hvis dette sker omgående. Er dette ikke tilfældet er dommerens kendelse endelig.

§28 GÆRDET ER NEDE

1. Gærdet er nede
(a) Gærdet er nede, hvis en overligger er fuldstændigt fjernet fra toppen af gærdepindene, eller en gærdepind er slået op af jorden af
- (i) bolden
- (ii) slåerens bat uanset om han holder det eller han har sluppet det
- (iii) slåerens person eller nogen del af hans tøj eller udstyr, som river sig løs fra slåerens person.
- (iv) en markspillers hånd eller arm, forudsat at bolden holdes i den hånd, der bryder gærdet. Gærdet er også nede, hvis en markspiller trækker en gærdepind op af jorden på samme vis.
(b) Forrykkelse af en overligger, uanset om denne er midlertidig eller ej, skal ikke betragtes som overliggernes fuldstændige fjernelse fra toppen af gærdepindene, men hvis en overligger falder ned og sætter sig fast mellem gærdepindene, skal dette betragtes som fuldstændig fjernelse.

2. En overligger nede
Hvis den ene overligger er nede, er det nok at fjerne den tilbageliggende overligger, for at bryde gærdet, eller at trække én af gærdepindene op af jorden, på en af måderne beskrevet stk. 1 ovenfor.

3. Gendannelse af gærdet
Hvis gærdet er brudt eller nede, mens bolden er i spil, skal dommerne ikke gendanne gærdet før bolden er død. Se § 23 (Død bold). En markspiller kan til gengæld
- (i) lægge en overligger eller overliggere tilbage oven på gærdepindene
- (ii) sætte en eller flere af gærdepindene tilbage i jorden, hvor gærdet oprindeligt stod.

4. Spille uden overliggere
Hvis dommerne er enige om at spille uden overliggere i henhold til §8.5 (Spil uden overliggere), ligger beslutningen om hvorvidt gærdet er nede hos den pågældende dommer.
(a) Hvis det er besluttet om at spille uden overliggere, er gærdet nede, hvis den pågældende dommer er overbevist om, at gærdet er blevet ramt af bolden, gærdespillerens bat, person eller dele af hans tøj eller udstyr, der river sig løs fra hans person, som beskrevet i stk.1.(ii) eller (iii) ovenfor, eller af en markspiller, med den hånd eller arm, der holder bolden.
(b) Hvis gærdet allerede er blevet brudt eller er nede skal (a) ovenfor gælde for én eller flere gærdepind, som stadig står fast i jorden. Enhver markspiller kan sætte én eller flere gærdepinde tilbage i jorden i henhold til stk. 3 ovenfor for at kunne have muligheden for at bryde gærdet.

§29 GÆRDESPILLER UDEN FOR SLAGGRÆNSEN

1. Hvornår er gærdespilleren uden for slaggrænsen
En gærdespiller skal betragtes som værende uden for sin slaggrænse, medmindre en del af battet, som han holder i hånden, eller en del af hans person berører jorden bag ved slaggrænsen.

2. Hvornår er gærdespilleren inden for sin slaggrænse
(a) Hvis kun én gærdespiller er inden for en slaggrænse
- (i) er det hans slaggrænse
- (ii) forbliver det hans slaggrænse, også selv om den anden gærdespiller senere kommer inden for samme slaggrænse.
(b) Hvis begge gærdespillere er inden for samme slaggrænse og én af dem derefter forlader denne, gælder pkt.(a).(i) ovenfor.
(c) Hvis der ikke er nogen gærdespiller inden for slaggrænserne i nogen af enderne, tilhører en slaggrænse den gærdespiller, der befinder sig nærmest denne, eller, hvis gærdespillerne er på linie, den af dem som var nærmest den pågældende slaggrænse umiddelbart før de kom på linie.
(d) Hvis en slaggrænse tilhører den ene gærdespiller, tilhører den anden slaggrænse den anden gærdespiller uanset hans position, medmindre slåeren har en løber.
(e) Når en gærdespiller med en løber er slåer, er hans slaggrænse altid den hvor keeperen er placeret. Pkt. (a), (b), (c) og (d) ovenfor vil dog stadig være gældende, men kun for løberen og ikke-slåeren, således at den slaggrænse også vil tilhøre enten ikke-slåeren eller løberen.

3. Ikke-slåerens position
Ikke-slåeren bør placere sig på den modsatte side af gærdet fra den side hvor kasteren afleverer, medmindre dommeren giver tilladelse til noget andet.

§30 KASTET UD

1. Ude - kastet ud
(a) Slåeren er ude - kastet ud, hvis hans gærde brydes af en bold, som er afleveret af kasteren, med mindre der dømmes fejl bold, selv om bolden først rører hans bat eller person.
(b) Uanset pkt. (a) ovenfor er han ikke kastet ud, hvis bolden, før den rammer gærdet, har været i berøring med en anden spiller eller en dommer. Slåeren er til gengæld underkastet bestemmelserne i §33 (Rørt bold), §37 (Forhindret markspil), §38 (Løbet ud) og §39 (Stokket ud).

2. Kastet ud har forrang
Slåeren er kastet ud, hvis gærdet brydes som foreskrevet i stk. 1 ovenfor, selv om en afgørelse imod ham iht. en anden Lov ville være begrundet.

Se flere paragraffer  nederst.