§31 "TIMED OUT"

1. Ude – "timed out"
(a) Medmindre der er råbt "tid", skal den gærdespiller der er på vej ind efter et gærdefald være på plads og parat til at indtage dækstilling og modtage bold, eller på plads i den modsatte ende af pitchen så hans partner kan modtage bold, inden der er gået 3 minutter fra det forudgående gærdefald. Hvis dette ikke overholdes, dømmes den nye gærdespiller ude – ’timed out’.
(b) I tilfælde af en langvarig forsinkelse, hvor ingen gærdespiller kommer ind til gærdet, skal dommerne anvende proceduren i §21.3 (Dommerne tilkender sejren). Med henblik på fortolkning af §21.3 skal påbegyndelsen af den forsinkende handling betragtes startet ved udløbet af de 3 minutter omtalt ovenfor.

2. Gærdet godskrives ikke i kasteregnskabet
En kaster får ikke godskrevet gærdet i tilfælde af ’timed out’.

§32 GREBET UD

1. Ude - grebet ud
Slåeren er ude - grebet ud, hvis en bold, som er afleveret af kasteren uden at være en fejl bold, rører hans bat uden forinden at have været i kontakt med noget medlem af markholdet og efterfølgende holdes af en markspiller som et lovligt greb, før bolden rører jorden.

2. Grebet ud har forrang
Hvis betingelserne i stk. 1 ovenfor er opfyldt, og slåeren ikke er kastet ud, er han grebet ud, selv om én af gærdespillerne kunne dømmes ude iht. en anden Lov. Point fuldført af gærdespillerne inden grebets fuldførelse tæller ikke. Bemærk også § 21.6 (Vindende slag eller ekstra) og §42.17.(b) (Strafpoint).

3. Et lovligt greb
Et greb skal betragtes som lovligt hvis
(a) I udførelsen af grebet
- (i) markspilleren/-erne, der er i kontakt med bolden, befinder sig inde på banen. Se stk. 4 nedenfor
- (ii) bolden på intet tidspunkt har været i kontakt med nogen genstand som rører jorden uden for grænsen.
Handlingen at gribe bolden begynder fra det tidspunkt en markspiller første gang rører bolden og slutter, når en markspiller opnår fuldstændig kontrol over både bolden samt sine egne bevægelser
(b) bolden klemmes ind til markspillerens person eller ved uheld sætter sig fast i hans tøj eller, for så vidt angår keeperen, sætter sig fast i skinnerne. Dog er det ikke et lovligt greb, hvis bolden sætter sig fast i en beskyttelseshjelm båret af en markspiller. Se §23 (Død bold)
(c) bolden ikke rører jorden selv om hånden, der holder den, gør det under udførelsen af grebet
(d) en markspiller griber bolden efter den af slåeren er blevet lovligt spillet anden gang, men kun hvis bolden ikke har rørt jorden efter at den første gang blev spillet
(e) en markspiller griber bolden efter den har rørt en dommer, en anden markspiller eller den anden gærdespiller. Dog er det ikke et lovligt greb, hvis bolden har rørt en beskyttelseshjelm båret af en markspiller, selvom bolden forbliver i spil
(f) en markspiller griber bolden i luften, efter den har krydset grænsen forudsat at
- (i) ingen del af hans person rører grænsen eller rører jorden uden for grænsen på noget tidspunkt, mens han har kontakt med bolden
- (ii) bolden ikke har rørt jorden udenfor grænsen. Se §19.3 (Et grænseslag).
(g) bolden er grebet efter kontakt med en forhindring inden for grænsen, forudsat det i forvejen ikke er aftalt, at forhindringen anses for at være en del af grænsen.

4. Markspiller inde på banen
(a) en markspiller er ikke inde på banen, hvis han rører grænsen eller nogen del af hans person rører jorden uden for grænsen. Se §19.3 (Et grænseslag).
(b) 6 point er scoret, hvis en markspiller
- (i) rører jorden uden for grænsen med nogen del af sin person, når han griber bolden
- (ii) griber bolden og efterfølgende, før grebet er fuldført men mens han fastholder bolden med sin person, rører grænsen eller rører jorden uden for grænsen.
Se i §19.3 (Et grænseslag) og §19.4 (Point for grænseslag).

5. Ingen point scores
Hvis slåeren dømmes grebet ud, vil point, som er fuldført af gærdespillerne inden fuldførelsen af grebet, ikke tælle, mens alle strafpoint, som tildeles et eller begge hold, når bolden er død, vil gælde. §18.12.(a) (Gærdespiller vender tilbage til sit gærde) vil gælde straks fra grebet.

§33 RØRT BOLD

1. Ude - rørt bold
En gærdespiller er ude rørt bold, hvis han forsætligt rører bolden, mens den er i spil, med en hånd eller hænder, som ikke holder battet, medmindre han gør det med modstandernes samtykke.

2. Ikke ude - rørt bold
Uanset stk. 1 ovenfor vil en gærdespiller ikke være ude iht. denne Lov hvis
- (i) han rører bolden for at undgå en skade
- (ii) han bruger hånden eller hænderne for at returnere bolden til et medlem af markholdet uden en tilladelse fra holdet. Bemærk til gengæld bestemmelserne i §37.4 (Returnering af bolden til en markspiller).

3. Point
Hvis den ene gærdespiller er dømt ude iht. denne Lov, skal point der er fuldført inden overtrædelsen, sammen med tildelte strafpoint og et eventuelt strafpoint for fejl bold eller udenom tælles med til gærdeholdet. Se §18.10 (Point scoret når en gærdespiller mister sit gærde) og §42.17 (Strafpoint).

4. Gærdet godskrives ikke i kasteregnskabet
Kasteren godskrives ikke gærdet i tilfælde af at gærdespilleren dømmes ude rørt bold.

§34 DOBBELTSLAG

1. Ude - dobbeltslag
(a) Slåeren er ude – dobbeltslag, hvis bolden, mens den er i spil, rammer en hvilken som helst del af hans person eller rammes af hans bat og han, før den har været rørt af en markspiller, forsætligt igen slår til den med battet eller sin person, undtagen en hånd der ikke holder battet, medmindre hans klare hensigt er at forsvare gærdet. Se stk. 3 nedenfor og §33 (Rørt bold) og §37 (Hindret markspil).
(b) I denne lov betyder ‚ramt‘ eller ‚ramme‘ også berøring med gærdespillerens person.

2. Ikke ude - dobbeltslag
Uanset bestemmelsen i stk. 1(a) ovenfor er slåeren ikke ude i henhold til denne Lov hvis
- (i) han foretager et dobbeltslag alene med det formål at returnere bolden til en markspiller. Bemærk imidlertid §37.4 (Returnering af bolden til en markspiller)
- (ii) han forsætligt rammer bolden efter at den har rørt en markspiller. Bemærk imidlertid §37.1 (Ude - hindret markspil).

3. Bolden rammes lovligt mere end én gang
Hvis det udelukkende er med det formål at forsvare sit gærde, må slåeren lovligt ramme bolden mere end én gang, før den har været rørt af en markspiller, med battet eller en del af hans person bortset fra en hånd, som ikke holder battet.
Uanset denne bestemmelse må slåeren ikke forhindre, at bolden gribes ved at udføre mere end ét slag med det formål at forsvare gærdet. Se §37.3 (At forhindre et greb).

4. Point på en bold der lovligt rammes mere end én gang
Hvis bolden lovligt rammes mere end én gang, som tilladt i henhold til stk. 3 ovenfor, tages der kun hensyn til det første slag i afgørelsen af, om der kan tilkendes løb og hvordan disse noteres i regnskabet.
(a) Hvis dommeren ved det første slag er overbevist om, at
- (i) bolden først ramte battet, eller
- (ii) slåeren forsøgte at spille bolden med battet, eller
- (iii) slåeren forsøgte at undgå at blive ramt af bolden
skal gærdeholdet tildeles evt. strafpoint, som er gældende.
(b) Hvis betingelserne i pkt. (a) ovenfor er opfyldt, skal løb fuldført af gærdespillerne eller grænseslag gælde, men kun hvis disse er resultatet af overthrows, ud over evt. strafpoint som tildeles. Disse point skal godskrives slåeren, hvis den første kontakt med bolden skete med battet. Hvis første kontakt var med slåerens person, skal pointene noteres som leg byes eller fejl bold under ekstra. Se §26.2 (Leg byes).
(c) Hvis betingelserne i pkt. (a) ovenfor er opfyldt, uden at der er tale om overthrows før gærdespillerne er begyndt at løbe, men før første løb er fuldført
- (i) skal kun efterfølgende, fuldførte løb eller et grænseslag gælde. Det første løb skal kun tælles som et fuldført løb, hvis gærdespillerne ikke har passeret hinanden i det øjeblik der stikkes ind
- (ii) hvis bolden i dette tilfælde passerer grænsen fra indstikket skal kun grænseslaget tælles med i regnskabet, uanset bestemmelserne i §19.6 (Overthrow eller markspillers forsætlige handling)
- (iii) hvis bolden passerer grænsen som følge af endnu et overthrow, skal de løb som gærdespillerne har fuldført efter første indstik og før dette sidste indstik, lægges til de point, der tilkendes for grænseslaget. Det løb, som er under udførelse ved det første indstik tælles kun med, hvis gærdespillerne ikke har passeret hinanden på det tidspunkt. Det løb, som er under udførelse ved det sidste indstik, skal kun tælles med, hvis gærdespillerne har passeret hinanden på det tidspunkt.. §18.12 (Gærdespiller vender tilbage til sit gærde) skal gælde fra tidspunktet for det sidste indstik.
(d) Hvis kastedommeren skønner, at ingen af betingelserne i pkt. (a) ovenfor er opfyldt, uanset om der er tale om overthrow eller ej, skal gærdeholdet ikke godskrives point bortset fra strafpoint for en fejl bold, hvis en sådan er dømt. Desuden skal gærdeholdet ikke godskrives andre strafpoint når bolden er død. Se Lov 42.17 (Strafpoint)

5. Dommerens indgriben hvis bolden rammes lovligt mere end én gang
Hvis der hverken skal tilkendes point enten i henhold til stk. 4(d) ovenfor eller fordi der ikke har været overthrow og
(a) hvis gærdespillerne ikke forsøger at løbe men bolden passerer grænsen skal dommeren råbe og markere "død bold" og ikke give point for grænseslaget.
(b) hvis gærdespillerne løber og
- (i) ingen af gærdespillerne er ude og bolden ikke bliver død af andre grunde, skal dommeren råbe og markere "død bold" så snart et løb er fuldført eller bolden passerer grænsen. Gærdespillerne skal vende tilbage til deres gærde, og der gives ikke point for løbet eller grænseslaget.
- (ii) en gærdespiller er ude, eller hvis bolden af andre grunde bliver død før et løb er fuldført eller bolden passerer grænsen, gælder alle bestemmelser i Lovene, med den undtagelse, at tilkendelse af strafpoint til gærdeholdet skal gives i henhold til enten stk. 4(a) eller (d) ovenfor.

6. Gærdet godskrives ikke i kasteregnskabet
Kasteren godskrives ikke gærdet i tilfælde af at gærdespilleren dømmes ude dobbeltslag.

§35 REVET UD

1. Ude – revet ud
(a) Slåeren er ude – revet ud, såfremt hans gærde, efter kasteren har påbegyndt sit afleveringsskridt og mens bolden er i spil, brydes enten af hans bat eller nogen del af hans person eller udstyr som beskrevet i §28.1 (ii) og (iii) (Gærdet er nede), enten
- (i) som følge af hans handlinger under forberedelse til at modtage bold eller mens han modtager bold, eller
- (ii) i afsættet til første løb straks efter at have spillet eller forsøgt at spille bolden, eller
- (iii) hvis han ikke gør noget forsøg på at spille bolden og sætter af til første løb, forudsat at dommeren skønner, at dette sker umiddelbart efter, at han havde mulighed for at spille bolden, eller
- (iv) hvis han lovligt foretager et andet eller yderligere slag med det formål at forsvare sit gærde således som foreskrevet i §34.3 (Bolden rammes lovligt mere end én gang).

(b) Hvis slåeren bryder sit gærde på nogen af de måder som er beskrevet under § 28.1(a)(ii) og (iii) (Gærdet er nede), før kasteren har påbegyndt sit afleveringsskridt, skal én af dommerne råbe og markere "Død bold"

2. Ikke ude - revet ud
Uanset bestemmelserne i stk. 1 ovenfor er slåeren ikke revet ud, hvis hans gærde brydes på én af de måder, der er omtalt i stk. 1 ovenfor, hvis
(a) det sker efter han har fuldført enhver bevægelse i modtagelsen af bolden bortset fra stk.1(ii), (iii) eller (iv) ovenfor.
(b) det sker mens han er i gang med at løbe, men ikke i forbindelse med afsættet til første løb straks efter at han har spillet bolden
(c) det sker i forsøg på at undgå at blive løbet ud eller stokket ud
(d) det sker i forsøg på at undgå at blive ramt af et indstik
(e) kasteren, efter at have påbegyndt sit tilløb eller, hvis han ikke bruger noget tilløb, sin kastebevægelse, ikke afleverer bolden. I så fald skal én af dommerne omgående råbe og markere "død bold". Se §23.3 (En dommer råber og markerer død bold)
(f) hvis aflevering dømmes fejl bold.

§36 BEN FOR

1. Ude – ben for
Slåeren er ude - ben for under følgende omstændigheder:
(a) Kasteren kaster en bold, som ikke dømmes fejl bold, og
(b) bolden pitcher i linie mellem de to gærder eller på off-siden af slåerens gærde, medmindre der er tale om en full-pitcher, som standses af slåeren, og
(c) bolden, som pitcher eller er en full-pitcher, rammer slåeren på nogen del af hans person uden i forvejen at have ramt hans bat, og
(d) rammer slåeren selv om det er over gærdehøjde, enten
- (i) mellem gærderne, eller
- (ii) mellem gærderne eller uden for off-pinden, hvis slåeren ikke har gjort noget rigtigt forsøg på at spille bolden med battet, og
(e) bolden ville have ramt gærdet, hvis den ikke var blevet standset forinden som beskrevet ovenfor.

2. Hvor rammer bolden slåeren
(a) I vurderingen af pkt. (c), (d) og (e) ovenfor skal man kun overveje boldens første kontakt med slåeren.
(b) I vurderingen af pkt. (e) ovenfor er det en forudsætning at dommeren skønner, at boldens bane før den rammer slåeren ville være fortsat, uanset om bolden muligvis havde pitchet efterfølgende eller ej.

3. Off-siden af gærdet
Det er gærdespillerens udgangsstilling i det øjeblik bolden kommer i spil, som afgør hvad der er off-siden af gærdespillerens gærde.

§37 HINDRET MARKSPIL

1. Ude – hindret markspil
Den af gærdespillerne, der forsætligt obstruerer eller distraherer markspillerne i ord eller handling, er ude – hindret markspil. Det skal betragtes som hindret markspil, hvis en gærdespiller forsætligt og uden markholdets samtykke rammer bolden med sit bat eller sin person, med undtagelse af en hånd der ikke holder battet efter at bolden har rørt en markspiller.

2. Uforsætlig hindring af markspil
Det er dommernes ansvar at afgøre om obstruktion eller distraktion af markspillet er forsætligt eller ikke. Hvis en dommer er i tvivl, skal han rådføre sig med den anden dommer.

3. At forhindre et greb
Slåeren er ude – hindret markspil hvis forsætlig distraktion eller chikane fra én af gærdespillerne forhindrer, at en bold gribes.
Dette gælder selv om slåeren er årsag til hindringen i et lovligt forsøg på at forsvare sit gærde i henhold til bestemmelserne i §34.3 (Bolden rammes lovligt mere end én gang).

4. Returnering af bolden til en markspiller
En gærdespiller er ude i henhold til denne Lov hvis han, uden markholdets samtykke og mens bolden er i spil, bruger sit bat eller sin person til at returnere bolden til en markspiller.

5. Pointgivning
Hvis en gærdepiller er ude i henhold til denne Lov tælles løb fuldført af gærdespillerne forud for forseelsen sammen med evt. strafpoint for fejl bold eller udenom. Andre strafpoint som måtte blive tildelt et af holdene, når bolden er død, skal ligeledes gælde. Se §42.17 (b) (Strafpoint).
Hvis hindringen imidlertid forhindrer et greb, tælles løb fuldført af gærdespillerne forud for forseelsen ikke med, mens andre strafpoint, som måtte blive tilkendt et af holdene når bolden er død, gælder. Se §42.17 (Strafpoint).

6. Gærdet godskrives ikke i kasteregnskabet
Kasteren godskrives ikke gærdet i tilfælde af at gærdespilleren dømmes ude – hindret markspil.

§38 LØBET UD

1. Ude – løbet ud
(a) En gærdespiller er ude - løbet ud, bortset fra stk. 2 nedenfor, hvis, mens bolden er i spil
- (i) gærdespilleren er udenfor sin slaggrænse, og
- (ii) gærdet brydes på lovlig vis af markholdet.
(b) pkt. (a) ovenover gælder, uanset om der er dømt fejl bold og uanset om der forsøges et løb eller ej, bortset fra omstændighederne beskrevet i §39.3.(a) (Ikke ude- stokket ud).

2. Gærdespiller ikke ude - løbet ud
Uanset stk. 1 ovenfor er en gærdespiller ikke ude - løbet ud hvis
(a) han har været inden for sin slaggrænse og efterfølgende er gået uden for slaggrænsen for at undgå at komme til skade, når gærdet brydes.
(b) bolden ikke, inden gærdet brydes, efterfølgende igen er blevet rørt af en markspiller efter at kasteren har påbegyndt sit afleveringsskridt.
(c) bolden, efter den er blevet spillet af slåeren eller har ramt hans person, direkte rammer en beskyttelseshjelm båret af en markspiller og uden videre kontakt med nogen markspiller springer tilbage og bryder gærdet. Dog forbliver bolden i spil og begge gærdespillere kan blive løbet ud som iht. stk. 1 ovenfor, hvis et gærde efterfølgende brydes.
(d) han er ude stokket ud. Se § 39.1.(b) (Ude - stokket ud).
(e) han er uden for slaggrænsen og ikke forsøger et løb og hans gærde brydes på lovlig vis af keeperen uden indblanding af en anden markspiller, når der er råbt fejl bold. Se §39.3.(b) (Ikke ude - stokket ud).

3. Hvilken gærdespiller er ude
Den gærdespiller, der er ude iht. de i stk. 1 nævnte bestemmelser, er den hvis slaggrænse er i den ende, hvor gærdet er brudt. Se §2.8 (Overtrædelsen af Lovene af en gærdespiller, som har en løber) og §29.2 (Hvornår er en gærdespiller inden for sin slaggrænse).

4. Pointgivning
Hvis en gærdespiller dømmes ude - løbet ud, skal gærdeholdet noteres for de point, som er fuldført før hændelsen, sammen med strafpoint for fejl bold eller udenom. Andre strafpoint, som kan tildeles når bolden er død, skal ligeledes gælde. Se §42.17 (Strafpoint).
Hvis imidlertid en slåer, som har en løber, selv bliver dømt løbet ud, vil de point som løberen og den anden gærdespiller har fuldført inden hændelsen ikke tælle med. Strafpoint for fejl bold eller udenom samt andre strafpoint til begge hold, som kan tildeles holdene, når bolden er død, skal gælde. Se §2.8 (Overtrædelsen af lovene af en gærdespiller, som har en løber) og §42.17.(b) (strafpoint).

5. Gærdet godskrives ikke i kasteregnskabet
Kasteren godskrives ikke gærdet i tilfælde af at gærdespilleren dømmes ude – løbet ud.

§39 STOKKET UD

1. Ude – stokket ud
(a) Slåeren er ude - stokket ud hvis
- (i) han er uden for sin slaggrænse, og
- (ii) han modtager en bold, som ikke er en fejl bold, og
- (iii) han ikke forsøger at løbe, og
- (iv) gærdet brydes af keeperen uden indblanding fra en anden markspiller. Bemærk §40.3 (Keeperens position).
(b) Slåeren er ude stokket ud, hvis alle betingelserne i pkt. (a) ovenfor er opfyldt, uanset at slåeren kunne dømmes ude – løbet ud iht. Lovene.

2. Bolden springer tilbage fra keeperens person
(a) Gærdet betragtes som brudt af keeperen, hvis gærdet brydes af en bold som
- (i) springer tilbage på gærdet fra keeperens person eller udstyr bortset fra en beskyttelseshjelm, eller
- (ii) bolden bliver sparket eller kastet ind i gærdet af keeperen.
(b) Hvis bolden rammer en beskyttelseshjelm båret af keeperen, er bolden stadig i spil, men slåeren kan ikke stokkes ud. Til gengæld kan slåeren løbes ud, hvis der er en efterfølgende kontakt mellem bolden og en anden markspiller. Bemærk dog stk. 3 nedenfor.

3. Ikke ude - stokket ud
(a) Hvis slåeren ikke er ude - stokket ud, kan han dømmes løbet ud iht. §38 (Løbet ud), bortset fra pkt. (b) nedenfor.
(b) Hvis der dømmes fejl bold er slåeren ikke ude løbet ud, hvis han er uden for slaggrænsen, men ikke forsøger at løbe og hans gærde brydes på lovlig vis af keeperen uden indblanding fra en anden markspiller.

§40  KEEPEREN

1. Keeperens udstyr
Keeperen er den eneste af markspillerne, som har lov til at bære handsker og udvendige benskinner. Hvis han bærer sådanne, skal de betragtes som en del af hans person med hensyn til §41.2 (Markspil). Hvis det ved keeperens handlinger og position er åbenlyst for dommerne, at han ikke vil være i stand til at udføre sine opgaver som keeper, mister han denne ret og ligeledes retten til at blive anerkendt som keeper med henblik på §32.3 (Et lovligt greb), §39 (Stokket ud), §41.1 (Beskyttelsesudstyr), §41.5 (Begrænsning af antal markspillere på leg-siden) og §41.6 (Markspilleres position).

2. Handsker
Hvis keeperen bærer handsker som tilladt i henhold til stk. 1 ovenfor, må der ikke være stof eller andre materialer mellem fingrene med undtagelse af samlingen mellem pegefinger og tommelfinger, hvor et enkelt stykke må indsættes med støtte som formål.

3. Keeperens position
Keeperen skal forblive bag gærdet i slåerens ende fra det tidspunkt en bold er kommet i spil til
(a) en bold der er kastet af kasteren enten
- (i) rører slåerens bat eller hans person, eller
- (ii) passerer gærdet
(b) slåeren forsøger et løb.
Hvis keeperen overtræder denne lov, skal leg-dommeren dømme fejl bold så snart som muligt efter at bolden er afleveret.

4. Keeperens bevægelser
Det er unfair, hvis en keeper som står tilbage, bevæger sig væsentligt frem mod gærdet efter at bolden er kommet i spil, og før den når slåeren. Hvis keeperen foretager en sådan unfair bevægelse skal én af dommerne råbe og markere død bold. Det er imidlertid ikke unfair, hvis keeperen tager et par skridt fremad mod en langsommere bold. Det er leg-dommerens ansvar at skønne, om der er tale om væsentlig bevægelse fremad.

5. Begrænsning af keeperens handlinger
Hvis én af dommerne skønner, at keeperen hindrer slåeren i at benytte sin ret til at spille bolden eller forsvare sit gærde. Så skal § 23.3(b) (vi) (En dommer råber og markerer "død bold") gælde.

Hvis den pågældende dommer til gengæld anser keeperens indgreb som forsætligt, så skal §42.4 (Forsætligt forsøg på at distrahere slåeren) gælde.

6. Slåeren generer keeperen
Såfremt slåeren i sit forsøg på at spille bolden eller i lovligt forsvar af sit gærde generer keeperen, er han ikke ude, undtagen iht. §37.3 (At hindre et greb).

§41 MARKSPILLEREN

1. Beskyttelsesudstyr
Intet medlem af markholdet, bortset fra keeperen, må bære handsker eller udvendig benbeskyttelse. Beskyttelse af hænderne eller fingrene må kun bruges efter tilladelse fra dommerne.

2. Markspil
En markspiller må standse bolden med en hvilken som helst del af sin person, men hvis han, når bolden er i spil, forsætligt standser den på anden vis
(a) bliver bolden død og 5 strafpoint skal tildeles gærdeholdet. Se i §42.17 (Strafpoint). Bolden tæller ikke med i overen.
(b) skal dommeren underrette den anden dommer, anføreren for markholdet, gærdespillerne og, så snart det er hensigtsmæssigt, anføreren for gærdeholdet om hændelsen
(c) skal begge dommere indberette hændelsen så snart som muligt til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der har ansvaret for kampen, og som må tage de skridt mod anføreren og den implicerede spiller, som findes passende.

3. Markholdets beskyttelseshjelme
Beskyttelseshjelme, som ikke er i brug af markholdet, må kun, såfremt de placeres på jorden, placeres i området bag keeperen i lige linie med begge gærder. Hvis en hjelm, som tilhører markholdet, ligger på jorden på banen og bolden, mens den er i spil rører denne, bliver bolden straks død, og gærdeholdet tildeles 5 strafpoint. Se §18.11 (Scorede point i tilfælde af død bold) og §42.17 (Strafpoint).

4. Strafpoint tildeles ikke
Hvis bolden, uanset stk. 2 og 3 ovenfor, efter afleveringen fra kasteren først har ramt slåerens person, og hvis dommeren skønner at denne
- (i) hverken forsøgte at spille bolden med battet
- (ii) eller forsøgte at undgå at bliver ramt af bolden
kan der ikke tildeles 5 strafpoint og ingen andre point eller strafpoint kan tildeles gærdeholdet, bortset fra eventuelle strafpoint for fejl bold. Se i §26.3 (Leg-byes tildeles ikke).

5. Begrænsning af antal markspillere på leg-siden
I det øjeblik kasteren slipper bolden, må der ikke være mere end to markspillere bag slaggrænsen på leg-siden. En markspiller betragtes som værende bag slaggrænsen, medmindre hele hans person er foran slaggrænsen enten i luften eller på jorden.
I tilfælde af en overtrædelse af denne bestemmelse skal leg-dommeren råbe og markere fejl bold.

6. Markspilleres position
Mens bolden er i spil, og indtil bolden har ramt slåerens bat eller person, eller den har passeret slåerens bat, må ingen markspiller, undtagen kasteren, med nogen del af sin person røre pitchen eller række ind over pitchen.
Hvis en markspiller, bortset fra keeperen, overtræder denne lov, skal kastedommeren råbe og markere fejl bold, så snart kasteren har sluppet bolden eller hurtigst muligt derefter. Bemærk dog §40.3 (Keeperens position).

7. Markspillernes bevægelser
Enhver betydelig bevægelse af en markspiller efter at bolden er kommet i spil, og før den når slåeren, er unfair. I tilfælde af en sådan unfair bevægelse skal én af dommerne råbe og markere død bold. Bemærk reglerne i §42.4 (Forsætligt forsøg på at distrahere slåeren).

8. Definition af betydelig bevægelse
(a) For markspillere tæt på slåeren er alle bevægelser, bortset fra små justeringer af deres position i relation til slåeren, betydelige.
(b) I marken har markspillerne tilladelse til at bevæge sig indad mod slåeren eller slåerens gærde under forudsætning af, at stk. 5 ovenfor ikke overtrædes. Alt andet end små bevægelser uden for linien eller væk fra slåeren, skal betragtes som betydelige.
(c) Begrænsninger af keeperens bevægelser. Se §40.4 (Keeperens bevægelser).

§42 FAIR OG UNFAIR SPIL

1. Fair og unfair spil - anførernes ansvar
Det er anførernes ansvar at sørge for, at kampen gennemføres såvel i spillets ånd og efter dets traditioner, således som beskrevet i Forordet - spillets ånd - som i henhold til Lovene.

2. Fair og unfair spil - dommernes ansvar
Dommerne alene afgør, om spillet er fair eller unfair. Hvis én af dommerne er af den opfattelse, at en handling, som ikke er dækket af Lovene, er unfair, skal han skride ind uden at der appelleres, og, hvis bolden er i spil, råbe og markere død bold samt igangsætte den procedure, som er beskrevet i stk. 18 nedenfor. Herudover bør dommerne ikke gribe ind i spillet medmindre dette kræves af Lovene.

3. Kampbolden - forandring af boldens tilstand
(a) Enhver markspiller må
- (i) polere bolden forudsat at ingen kunstig substans benyttes og at sådan polering ikke spilder tid
- (ii) fjerne mudder og jord fra bolden under dommerens tilsyn
- (iii) tørre en våd bold med en klud.
(b) Det er unfair, hvis en spiller gnider bolden på jorden, uanset årsag, piller ved sømmen eller overfladen på bolden, bruger nogen form for redskab eller på nogen anden måde forsøger at ændre boldens tilstand undtagen som beskrevet i pkt. (a) ovenfor.
(c) Dommerne skal kontrollere bolden med hyppige og uregelmæssige intervaller.
(d) Såfremt en markspiller på unfair vis forandrer boldens tilstand, som beskrevet i pkt. (b) ovenfor, skal dommerne efter at have rådført sig med hinanden
- (i) øjeblikkeligt skifte bolden ud med en anden bold som, efter dommernes afgørelse, er lige så slidt som den forudgående bold umiddelbart før dennes tilstand blev ændret
- (ii) meddele gærdespillerne at bolden er skiftet ud
- (iii) tildele gærdeholdet 5 strafpoint. Se endvidere stk. 17 nedenfor
- (iv) meddele markholdets anfører at årsagen til deres indgriben var unfair ændring af boldens tilstand
- (v) meddele gærdeholdets anfører det samme så snart dette er hensigtsmæssigt
- (vi) så snart som muligt indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der har ansvaret for kampen, og som skal tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og hold som findes passende.
(e) Såfremt der sker yderligere tilfælde af unfair ændring af boldens tilstand i den samme innings, skal dommerne, efter at have rådført sig med hinanden
- (i) gentage proceduren foreskrevet i pkt. (d)(i), (ii) og (iii) ovenfor
- (ii) meddele markholdets anfører grunden til deres indskriden og beordre ham til øjeblikkeligt at sætte den kaster af, som afleverede den forudgående bold. En kaster der således er taget af, må ikke igen kaste i samme innings
- (iii) meddele gærdeholdets anfører det samme så snart dette er hensigtsmæssigt
- (iv) så snart som muligt indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed der har ansvaret for kampen, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og hold som findes passende.

4. Forsætligt forsøg på at distrahere slåeren
Det er unfair, hvis en markspiller forsætligt forsøger at distrahere slåeren, mens denne forbereder sig på at modtage bold eller modtager bold.
(a) Hvis én af dommerne skønner, at en markspiller forsøger at distrahere slåeren skal han i første omgang
- (i) øjeblikkeligt råbe og markere død bold
- (ii) advare markholdets anfører om, at der er tale om en unfair handling og gøre ham klart, at der er tale om en første og eneste advarsel
- (iii) meddele den anden dommer samt gærdespillerne det skete.
Ingen af gærdespillerne kan miste deres gærde på en sådan aflevering, og bolden skal ikke tælles med i overen.
(b) Hvis der sker yderligere bevidste forsøg på at genere slåeren i samme innings fra én af markspillerne, skal proceduren beskrevet i pkt. (a) ovenfor, bortset fra advarsel, anvendes. Derudover skal kastedommeren
- (i) tildele gærdeholdet 5 strafpoint. Se endvidere stk. 17 nedenfor
- (ii) meddele markholdets anfører hvad der er sket og, så snart det er hensigtsmæssigt, meddele det samme til gærdeholdets anfører
- (iii) så snart som muligt indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der har ansvaret for kampen og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller spillere som findes passende.

5. Forsætlig distraktion eller obstruktion af gærdespillerne
Udover bestemmelserne i stk. 4 ovenfor er det unfair, hvis en markspiller i tale eller handling forsætligt forsøger at distrahere eller obstruere gærdespillerne efter at slåeren har modtaget bold.
(a) Begge dommere kan beslutte om en distraktion eller obstruktion er forsætlig eller ikke.
(b) Hvis én af dommerne mener, at en markspiller forsætligt har forårsaget eller forsøgt at forårsage sådan distraktion eller obstruktion, skal han
- (i) øjeblikkeligt råbe og markere død bold
- (ii) meddele markholdets anfører og den anden dommer grunden til at han har råbt død bold.
Derudover gælder:
- (iii) ingen gærdespiller kan miste sit gærde på en sådan aflevering.
- (iv) 5 strafpoint skal tildeles gærdeholdet. Se endvidere stk. 17 nedenfor. Et løb, som er under gennemførelse, skal tælles med i regnskabet, uanset om gærdespillerne har passeret hinanden når der råbes død bold eller ikke. Se Lov 18.11 (Scorede point i tilfælde af død bold).
- (v) kastedommeren skal meddele markholdets anfører, hvad der er sket og, så snart det er hensigtsmæssigt, meddele det samme til gærdeholdets anfører.

- (viii) så snart som muligt indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed der har ansvaret for kampen, og som må tage sådanne disciplinære skridt mod den implicerede anfører og spiller eller spillere, som findes passende.

6. Farlig og unfair kastning
(a) Kastning af hårde, korte bolde
- (i) Kastning af hårde, korte bolde er farligt og unfair, hvis kastedommeren skønner, at de ved deres gentagelse, længde, højde og retning har til hensigt eller sandsynligvis kan påføre slåeren fysisk skade, uanset det beskyttelsesudstyr slåeren måtte være iført. Slåerens evner som gærdespiller skal tages i betragtning i dommerens vurdering.
- (ii) Enhver kastet bold, som efter at have ramt jorden, passerer eller ville have passeret over hovedet på slåeren stående oprejst på slaggrænsen, selvom den ikke truer slåeren fysisk, skal medregnes under bolde i henhold til (i), både når dommeren overvejer om bowlingen af hårde korte bolde er blevet farlige og unfair og efter han har besluttet det. Dommeren skal råbe og markere "Fejl bold" for enhver sådan aflevering.
(b) Kastning af høje full-pitchere
- (i) En bold, bortset fra en langsom kastet bold, som passerer eller ville have passeret slåeren over hoftehøjde, når denne står oprejst på slaggrænsen uden først at have ramt jorden, er farlig og unfair, uanset om den truer slåeren fysisk eller ikke.
- (ii) En langsom kastet aflevering som, uden at have ramt jorden, passerer eller ville have passeret slåeren over skulderhøjde, når denne står oprejst på slaggrænsen er farlig og unfair, uanset om den truer gærdespilleren fysisk eller ikke.

7. Farlig og unfair kastning - dommerens indskriden
(a) Så snart at kastedommeren beslutter under stk. 6(a) ovenfor at kastningen af hårde, korte bolde er blevet farligt og unfair eller, med undtagelse af stk. (8) nedenfor, der er et tilfælde af farligt og unfair kastning som defineret under stk. 6(b) (kastning af høje full-pitchere) ovenfor, skal han råbe og markere fejl bold og, når bolden er død, advare kasteren, underrette den anden dommer, markholdets anfører samt gærdespillerne om hvad der er sket. Denne advarsel skal gælde gennem resten af den pågældende innings.

(b) Hvis den samme kaster endnu engang i samme innings gør sig skyldig i farlig og unfair kastning, skal kastedommeren gentage ovenstående procedure og meddele kasteren, at der er tale om en sidste advarsel.

Såvel den første som den sidste advarsel skal gælde resten af den pågældende innings, også selv om kasteren senere kaster fra det andet gærde.
(c) Ved enhver gentagelse af den samme kaster i den innings skal dommeren
- (i) råbe og markere fejl bold
- (ii) når bolden er død beordre anføreren til øjeblikkeligt at sætte kasteren af. Overen skal fuldføres af en anden kaster, som hverken må have kastet den forudgående over eller kaste den efterfølgende over. En kaster, der således er sat af, må ikke igen kaste i samme innings
- (iii) meddele det skete til den anden dommer, gærdespillerne og, så snart det er hensigtsmæssigt, til gærdeholdets anfører
- (iv) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og kaster som findes passende.

8. Forsætlig kastning af høje full-pitchere
Hvis dommeren mener, at en høj full-pitcher er farlig eller unfair, således som defineret i stk. 6(b) ovenfor, og kastet med fortsæt, skal han se bort fra proceduren med advarsler som beskrevet i stk. 7 ovenfor. Dommeren skal i stedet

(a) råbe og markere fejl bold
(b) når bolden er død beordre markholdets anfører til at tage kasteren af øjeblikkeligt
(c) gennemføre resten af den procedure, der er foreskrevet i stk. 7 (c) ovenfor.

9. Markholdet spilder tiden
Enhver spild af tid fra markholdets side er unfair.
(a) Hvis anføreren for markholdet trækker tiden ud eller tillader, at én eller flere af hans spillere gør det, eller hvis afviklingen af en over foregår usædvanligt langsomt, skal dommeren i første omgang, hvis nødvendigt, råbe og markere død bold og
- (i) advare anføreren og meddele, at der er tale om første og eneste advarsel
- (ii) meddele den anden dommer samt gærdespillerne det skete.
(b) Hvis der forekommer yderligere spild af tid i samme innings fra en deltager på markholdet skal dommeren enten
- (i) hvis tidsspildet ikke foregår under afviklingen af en over tildele gærdeholdet 5 strafpoint, se stk. 17 nedenfor, eller
- (ii) hvis tidsspildet foregår mens en over er under afvikling og når bolden er død, beordre anføreren til øjeblikkeligt at sætte kasteren af. Overen skal færdiggøres af en anden kaster, som hverken må have kastet den forudgående over eller kaste den efterfølgende over. En kaster, der således er sat af, må ikke kaste igen i samme innings
- (iii) meddele den anden dommer samt gærdespillerne det skete, og, så snart som det er hensigtsmæssigt, tillige anføreren for gærdeholdet.
- (iv) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og kaster som findes passende.

10. Gærdespillers spild af tid
Det er unfair, hvis en gærdespiller trækker tiden ud. Normalt skal slåeren altid være klar til at modtage bold, når kasteren er klar til at påbegynde sit tilløb.
(a) Hvis én af gærdespillerne ikke overholder denne betingelse eller på anden måde trækker tiden ud, skal følgende procedure følges. I første omgang skal dommeren, enten før kasteren påbegynder sit tilløb eller når bolden er død
- (i) advare gærdespilleren og meddele ham, at der er tale om første og eneste advarsel. Denne advarsel skal gælde gennem hele resten af den innings. Dommeren skal tillige meddele hver ny gærdespiller, at han har givet advarslen.
- (ii) meddele den anden dommer, den anden gærdespiller samt markholdets anfører hvad der er sket.
- (iii) meddele anføreren for gærdeholdet hvad der er sket så snart dette er hensigtsmæssigt.
(b) hvis en af gærdespillerne i samme innings igen gør sig skyldig i at spilde tiden, skal dommeren på et passende tidspunkt, hvor bolden er død
- (i) tildele markholdet 5 strafpoint. Se stk. 17 nedenfor.
- (ii) meddele den anden dommer, den anden gærdespiller, markholdets anfører og, så snart dette er hensigtsmæssigt, gærdeholdets anfører hvad der er sket.
- (iii) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller spillere som findes passende.

11. Beskadigelse af pitchen - område der skal beskyttes
(a) Det påhviler alle spillere at undgå at forårsage unødig beskadigelse af pitchen. Enhver spillers forsætlige beskadigelse af pitchen er unfair.
(b) Et område af pitchen, som kaldes "det beskyttede område", defineres som et tænkt rektangel afgrænset i begge ender af tænkte linier 1,52 meter foran og parallelt med slaggrænsen, og i siderne af tænkte linier på hver side af en tænkt linie, der forbinder midten af de to midterpinde, hver af stregerne parallelle hermed og 30,48 cm fra denne.

12. Kasteren løber ind på det beskyttede område efter afleveringen
(a) Hvis kasteren, efter at have afleveret bolden, løber ind på det beskyttede område, således som dette er defineret i stk. 11 (b) ovenfor, skal dommeren, når bolden er død, i første omgang
- (i) advare kasteren. Advarslen gælder hele resten af den pågældende innings
- (ii) meddele den anden dommer, anføreren for markholdet og gærdespillerne, hvad der er sket.
(b) Hvis, i samme innings, den samme kaster gentager forseelsen, skal dommeren gentage ovenstående procedure og gøre det klart, at der er tale om en sidste advarsel.
(c) Hvis, i samme innings, den samme kaster gentager forseelsen for tredje gang skal dommeren, når bolden er død
- (i) beordre anføreren for markholdet til omgående at sætte kasteren af. Overen skal fuldføres af en anden kaster, som hverken må have kastet den forudgående over eller kaste den efterfølgende over. Den kaster, der er sat af, må ikke kaste igen i samme innings
- (ii) meddele den anden dommer, gærdespillerne og, så snart det er hensigtsmæssigt, gærdeholdets anfører, hvad der er sket
- (iii) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og kaster som findes passende.

13. Markspiller beskadiger pitchen
(a) Hvis en markspiller forårsager undgåelig beskadigelse af pitchen, bortset fra situationen beskrevet i stk. 12 (a) ovenfor, skal dommeren i første omgang, når bolden er død
- (i) advare anføreren for markholdet og gøre klart, at der er tale om første og eneste advarsel. Advarslen skal gælde resten af den innings
- (ii) meddele den anden dommer og gærdespillerne, hvad der er sket.
(b) Hvis der i samme innings sker yderligere undgåelig beskadigelse af pitchen fra en markspiller, skal dommeren, når bolden er død
- (i) tildele gærdeholdet 5 strafpoint. Se stk. 17 nedenfor
- (ii) meddele den anden dommer, gærdespillerne, markholdets anfører og, så snart det er praktisk muligt, gærdeholdets anfører hvad der er sket
- (iii) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til markholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller de spillere der findes passende.

14. Gærdespiller beskadiger pitchen
(a) Hvis en gærdespiller forårsager undgåelig beskadigelse af pitchen, skal dommeren, når bolden er død, i første omgang
- (i) advare gærdespilleren. Advarslen skal gælde gennem resten af den pågældende innings. Hver ny gærdespiller skal underrettes om advarslen
- (ii) meddele den anden dommer, den anden gærdespiller, markholdets anfører og, så snart det er praktisk muligt, gærdeholdets anfører hvad der er sket.
(b) Hvis en gærdespiller igen forårsager undgåelig skade på pitchen i samme innings skal dommeren
- (i) gentage den ovenfor beskrevne procedure og gøre det klart, at det er sidste advarsel
- (ii) derudover annullere point til gærdeholdet scoret på den bold bortset fra strafpoint for fejl bold eller udenom. Gærdespillerne skal vende tilbage til deres gærde.
(c) Hvis der sker yderligere undgåelig skade på pitchen i samme innings, skal dommeren, når bolden er død
- (i) annullere point til gærdeholdet scoret på den bold bortset fra strafpoint for fejl bold eller udenom. Gærdespillerne skal vende tilbage til deres gærde
- (ii) derudover tildele markholdet 5 strafpoint. Se stk. 17 nedenfor
- (iii) meddele den anden dommer, gærdespillerne, markholdets anfører og, så snart det er praktisk muligt, gærdeholdets anfører hvad der er sket
- (iv) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til gærdeholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller de spillere der findes passende.

15. Kasteren forsøger at løbe ikke-slåeren ud før afleveringen
Det er tilladt kasteren at forsøge at løbe ikke-slåeren ud forud for påbegyndelsen af sit afleveringsskridt. Bolden tæller ikke med som del af overen.
Dommeren skal råbe og markere død bold så snart som muligt, hvis det ikke lykkes for kasteren at løbe gærdespilleren ud.

16. Gærdespillere stjæler løb
Ethvert forsøg af gærdespillerne på at stjæle et løb under kasterens tilløb er unfair. Medmindre kasteren forsøger at løbe én af gærdespillerne ud - se stk. 15 ovenfor og §24.4 (Kasteren stikker efter slåerens gærde før afleveringen) - skal dommeren
- (i) råbe og markere død bold så snart gærdespillerne har passeret hinanden i et sådant forsøg på at stjæle løb
- (ii) give gærdespillerne besked på at vende tilbage til deres gærde.
- (iii) tildele markholdet 5 strafpoint. Se stk. 17 nedenfor
- (iv) meddele den anden dommer, gærdespillerne, markholdets anfører og, så snart det er praktisk muligt, gærdeholdets anfører hvad der er sket
- (v) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til gærdeholdets holdleder samt til den cricketmyndighed, der er ansvarlig for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller spillere der findes passende.

17. Strafpoint
(a) Når dommeren tildeler strafpoint til et af holdene, skal han, når bolden er død, signalere strafpointene til regnskabsførerne som foreskrevet i §3.14 (Signaler).
(b) Trods bestemmelserne under § 21.6 (Vindende slag eller ekstra) skal strafpoints tildeles I hvert tilfælde, som Lovene foreskriver. Det skal bemærkes, at restriktionerne omring tildeling af strafpoints under § 26.3 (Leg-byes tildeles ikke), § 34.4(d) (Point på en bold der lovligt rammes mere end én gang) og § 41.4 (Strafpoint tildeles ikke) vil gælde.
(c) Når der tildeles 5 strafpoint til gærdeholdet i henhold til §2.6 (Markspiller vender tilbage uden tilladelse) eller §41 (Markspilleren) eller i henhold til stk. 3, 4, 5, 9 eller 13 ovenfor skal
- (i) disse noteres som strafpoint under ekstra og skal være udover andre strafpoint
- (ii) disse ikke betragtes som point, der er scoret på enten den umiddelbart forudgående bold eller den umiddelbart efterfølgende bold, og de skal noteres som tillægspoint til eventuelt andre point, der scores på disse bolde
- (iii) gærdespillerne ikke skifte ende blot på grund af de 5 strafpoint.
(d) Når der tildeles 5 strafpoint til markholdet i henhold til §18.5 (b) (Forsætlige løb for kort), eller i henhold til stk. 10, 14 eller 16 ovenfor, skal de tillægges som strafpoint til holdets total i dets senest afsluttede innings. Hvis markholdet ikke har fuldført en innings, skal de 5 strafpoint tillægges som ekstra i holdets næste innings.

18. Spillernes opførsel
Hvis en spiller forbryder sig mod spillets ånd ved ikke at overholde en dommers anvisninger eller kritiserer dennes afgørelser i ord eller handling eller tilkendegiver sin uenighed, eller i almindelighed opfører sig på en måde, der kan give spillet et dårligt ry, skal den pågældende dommer omgående meddele dette til den anden dommer. Dommerne skal derefter i fællesskab
- (i) underrette spillerens anfører om hændelsen og beordre denne til at skride ind
- (ii) advare ham om forseelsens alvor, og at den vil blive indberettet til den relevante cricketmyndighed
- (iii) så snart som muligt og sammen med den anden dommer indberette hændelsen til spillerens holdleder og til den cricketmyndighed, som har ansvaret for kampens afvikling, og som må tage sådanne skridt mod den implicerede anfører og spiller eller spillere der findes passende.

Se APPENDIX nederst.