|
Nedenstående er en direkte oversættelse af afsnittet om regnskabsføring i den sidste udgave af "Cricket Umpiring and Scoring". Enkelte afsnit er dog udeladt bl.a. beskrivelsen af regnskabsbogens opbygning. Regnskabsføring. Selv om regnskabsførerne ikke nyder så stor bevågenhed fra publikums side som dommerne, er de af største nødvendighed for kampens afvikling. Hvordan vil man ellers kunne garantere et korrekt resultat af kampen som krævet i Lov 21? En velført regnskabsbog kan give et væld af yderligere informationer for spillerne - hvor mange grænseslag har de scoret og hvad er deres kaste-analyse? Ligeledes kan anførere og trænere få nyttige oplysninger om de enkelte spilleres styrke og svagheder. Cricket er en enestående sport, hvor resultaterne er baseret på statistik. Alt kan findes i regnskabsbogen. To regnskabsførere skal udpeges og det normale er, at der er een fra hvert hold og helst een, der blot ved et blik kan genkende spillerne. Det er ikke altid helt nemt at identificere disse helt ude fra grænsen især ikke, hvis de er forsynet med hatte, huer eller hjelme. Det er vigtigt, at de to regnskabsførere har en plan for, hvorledes den absolut nødvendige kontrol af regnskabet løbende kan foretages. Der er flere metoder at føre regnskab på, men der er visse symboler, der nu anbefales af ACU & S. Jo mere ensartet regnskabet bliver ført, jo nemmere er det for hver af regnskabsførerne dels at kontrollere kollegaens bog dels at notere i begge bøgerne i midten af en innings, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis der kun er een regnskabsfører, skal der udvises den største omhu for at sikre, at alt bliver anført korrekt. Lov 4 omtaler de 4 væsentligste pligter for regnskabsførerne
Inden spillet Regnskabsførerne bør være på banen mindst 30 min. inden det planlagte starttidspunkt, og det er særdeles vigtigt at møde i god tid på baner, der er ukendte. Hjemmeholdets regnskabsfører bør altid bestræbe sig på, at kollegaen føler sig velkommen - de skal jo udgøre et makkerpar i timer (eller dage). Sammen skal de mødes med dommerne og have rede på følgende:
Det sidste punkt er særligt vigtigt. Ved afslutningen af en innings skal regnskabsførerne have fuld kontrol over både, hvorledes scoren har været på et hvilket som helst tidspunkt og over antallet af faldne gærder på de samme tidspunkter. Regnskabsførerne skal også notere navnene på dommerne samt hvilket hold, der har vundet lodtrækningen. Udstyr
Anvendes en lampe til bekræftelse af dommerens signal, skal funktionen kontrolleres inden kampens start. Regnskabsbogen Hvorledes den er opbygget vil ikke blive omtalt her, idet det formodes velkendt. De vigtigste love vedrørende regnskabsføring Regnskabsførerne skal have kendskab til alle lovene, men der er nogle af disse, der har særlig stor betydning i forbindelse med regnskabsføringen: Lov 2: Hvis en reserve griber en bold, skal det i regnskabsbogens kolonne "hvorledes ude" anføres "grebet, reserve". I situationen - en skadet slåer har en løber og denne står uden for slaggrænsen og keeperen bryder gærdet - er slåeren "løbet ud" og ikke "stokket ud". Hvis en skadet slåer har en løber og selv bliver "løbet ud" eller "stokket ud" i keeperens ende, skal ingen points noteres bortset fra strafpoint for en "fejl bold", en "udenom" eller andre tildelte strafpoints. Lov 3: Regnskabsførerne må kende alle de officielle signaler fra dommerne. Alle signaler skal omgående bekræftes, og hvis dommerne signalerer mere end eet signal, skal hvert signal individuelt bekræftes. Signalerne for "fejl bold" og "udenom" bliver angivet to gange: Første gang - ledsaget af råb - er af hensyn til spillerne og foretages, mens bolden er i spil og anden gang - af hensyn til regnskabsførerne - foretages, når bolden er død. Regnskabsførerne skal kun reagere på det sidste signal. Hvis dommeren signalerer "Bye" efter løb på en "fejl bold" er det for overfor regnskabsførerne at tilkendegive, at bolden ikke er spillet, og løbene noteres i rubrikken "fejl bold", ikke som "Byes". Lov 4: Denne lov beskriver, hvad dommere og regnskabsførere skal kontrollere i hver pause bortset fra drikkepauserne. Lov 19 og Lov 26: Regnskabsførerne må aldrig antage, at dommerne har glemt at signalere. Hvis de konstaterer, at gærdespillerne løber uden bolden tilsyneladende er spillet og der ikke er noget signal, må løbene ikke noteres som "Byes", men skal godskrives slåeren. Regnskabsførerne må acceptere dommerens afgørelse selv om de er i god tro til at antage, at kendelsen er forkert. Et eksempel: Regnskabsførerne skal notere det aktuelle antal løb, hvis der ikke er signaleret grænseslag selv om de tydeligt kan se, at bolden har nået eller krydset grænsen. Hvis gærdespillerne løber eet eller tre løb og derefter går tilbage til deres oprindelige position, kan løbet eller løbene være blevet underkendt eller der kan have været scoret et grænseslag. Vent på enten signalet for "grænseslag" eller signalet for "død bold". Hvis dommerne undlader at gøre det helt klart, hvad der har fundet sted, skal regnskabsførerne hurtigst muligt kontakte dommerne vedrørende hændelsen. Det kan være af stor hjælp at foretage et notat vedrørende en hvilken som helst tvivlsom situation således at alt kan blive afklaret i en pause i spillet. Regnskabsførerne kan når som helst anmode om dommernes assistance, blot må spillet ikke afbrydes. Naturligt vil det være at kontakte dommerne i forbindelse med frokost-, the- eller drikkepause. Lov 15 og Lov 16: Ved hver pause, når dagens spil er slut eller spillet afbrydes p.g.a. bane-, vejr- eller lysforhold, skal regnskabsførerne notere, hvem der bowlede den sidste bold samt hvilken spiller, der skal modtage bold, når spillet genoptages. Lov 16: Regnskabsførerne skal notere tiden for hvilken som helst afbrydelse af spillet i den sidste time. Lov 18: Regnskabsførerne må være fuldstændig klar over definitionen på et løb. De skal vide, hvor mange løb der skal noteres i forbindelse med situationerne "grebet ud", "løbet ud" eller signalet "løb for kort". Dommerne skal informere regnskabet om, hvor mange løb, der skal noteres, såfremt de begge signalerer "løb for kort". Regnskabsførerne skal være fuldt fortrolige med, hvorledes tildelte strafpoint noteres. Lov 19: Hvis 5 eller flere løb inklusive det igangværende (såfremt gærdespillerne har krydset hinanden) er gennemført i det øjeblik bolden krydser grænsen, vil alle løb tælle i stedet for de sædvanlige 4 points for grænseslaget. Passerer bolden grænsen i forbindelse med et godkendt overthrow, adderes points for grænseslaget til de allerede tildelte points for de gennemførte løb inklusive et igangværende løb forudsat gærdespillerne har krydset hinanden i det øjeblik, indstikket finder sted. Lov 20: Omhandler "tabt bold". Er ikke aktuelt i Danmark. Lov 22: Hvis en dommer tæller forkert og tillader 7 eller flere bolde i overen, skal alle bolde tælle. Råber dommeren "over" efter 5 bolde, skal kun 5 tælle. Hvis dommerens manglende tællefærdighed gentages, skal regnskabsførerne diskret gøre ham opmærksom på dette, selv om den anden dommer burde have været opmærksom på miséren. Under alle omstændigheder skal det noteres som en fuldendt over. Lov 23: Hvis en dommer råber og signaler "død bold" inden bowleren afleverer bolden, tæller denne ikke i overen. Hvis en dommer råber og signalerer "død bold" efter bowleren har afleveret bolden, skal han orientere regnskabsførerne om, hvorvidt bolden skal tælle med i overen. Lov 24 og Lov 25: Omhandler "fejl bold" og "udenom" samt hvorledes disse skal notes i regnskabsbogen. Se nærmere nedenfor. Lov 26: Hvis en "Leg bye" annulleres, vil - såfremt det er aktuelt - strafpointet for en "fejl bold" stadig tælle. Dommeren skal signalere "fejl bold" efterfulgt af signalet for "død bold". Lov 30: Hvis bolden rammer battet inden den rammer gærdet og bryder dette, skal gærdespilleren noteres som "kastet ud". Lov 32: Hvis en slåer dømmes "grebet ud" skal ingen points noteres bortset fra eventuelt tildelte strafpoints. Lov 37: Omhandler "hindret markspil". Løb, der er gennemført inden spilleren bliver dømt ude, skal tælle medmindre hans handling forhindrer et greb. Lov 38: Igangværende løb tæller ikke, men løb, der er gennemført inden kendelsen "løbet ud", tæller. Lov 39: Hvorvidt slåeren er "løbet ud" eller "stokket ud" af keeperen uden en markspillers medvirken, afhænger af dommerens opfattelse af situationen: Forsøgte slåeren at løbe? Slåeren kan være "stokket ud", selv om han har ramt bolden. Dommeren vil normalt informere regnskabet om hændelsen. Lov 42: Hvis en bowler bliver sat af efter anmodning fra en dommer, skal regnskabet med en vandret linie overstrege de ikke benyttede felter i bowlerens kasteanalyse for at tilkendegive, at spilleren ikke må bowle mere i den pågældende innings. Hvis en markspiller bevidst forhindrer en gærdespiller i at fuldende et løb, skal dommeren råbe og signalere "død bold". Det igangværende løb tillige med de allerede gennemførte skal tælle og gærdespillerne skal gå til de gærder, hvortil de løb. Strafpoints kan gives til enten gærdeholdet eller markholdet, og kastedommeren vil signalere til regnskabsførerne, at der er tildelt strafpoints. Får markholdet tildelt 5 strafpoints, skal de noteres som "strafpoints, ekstra" i regnskabet for holdets sidst afsluttede innings eller i den kommende, såfremt de endnu ikke har battet. Får gærdeholdet tildelt 5 strafpoints, skal de noteres som "strafpoints, ekstra" og må ikke sammenblandes med andre points scoret på samme bold ( er der andre, skal de enten godskrives gærdespilleren eller noteres som "fejl bold", "udenom", "Byes" eller "Leg byes") Notering i regnskabsbogen Regnskabsbogens udformning er velkendt, hvorfor kun de væsentligste detaljer i forbindelse med regnskabsføring er anført her:
Det kan imidlertid af hensyn til senere kontrol være praktisk i forbindelse med udfyldelse af kasteanalysen at gøre brug af følgende symboler: B eller D for Byes, L eller Ñ for Leg Byes Hvorledes "fejl bold" og "udenom" noteres, fremgår af nedenstående afsnit: Notering i regnskabsbogen af "fejl bold" og "udenom" Angivelse af løb i totalen: Et enkelt løb angives ved at overstrege feltet med en skrå streg. Er der scoret 2 eller flere løb, angives det ved en vandret streg over felterne svarende til det foretagne antal løb. Da der i hver linie i tabellen kun er 10 felter, vil følgende være af stor værdi for senere gennemgang/kontrol af regnskabet: Scores der f.eks. 3 på den "sidste" bold i linien, forlænges den vandrette streg ud i marginen, hvorefter de sidste 2 points noteres ved en vandret overstregning startende i marginen i den næste linie. Så er det tydeligt tilkendegivet, at der er scoret 3 points på den pågældende bold. Når en gærdespiller er dømt "ude", skal årsagen til kendelsen noteres i rubrikken "hvorledes ude". Navnet på bowleren skal noteres i den næste rubrik, forudsat han kan godskrives gærdet, og i kasterubrikken anføres et "w" i stedet for en prik eller en score. Så snart rubrikken er udfyldt, udregnes gærdespillerens total, der anføres i rubrikken "total" for gærdespilleren. Regnskabsbogen omfatter også en tabel, hvori der skal anføres det scorede antal points ved gærdefald samt gærdespillerens nr. i gærderækkefølgen. En "maiden over" er en over, i hvilken gærdespilleren ikke scorer points og der ikke er nogen "fejl bold" eller "udenom". Derimod må der godt være "Byes" og "Leg byes", da disse ikke tæller mod bowleren. Er der bowlet en maiden-over, forbindes prikkerne i kasteanalysens rubrik således, at de danner et "M" eller, hvis bowleren har taget et gærde, et "W". Som regel er der et felt under hver rubrik i kasteanalysen, der løbende anvendes til at føre kontrol med, hvor mange points der i alt er scoret mod bowleren. Det gør det nemmere at sammenligne de to del-regnskaber kasteanalyse og gærdespillernes total (points scoret mod alle bowlere = gærdespillernes score plus points for alle "fejl bold" og alle "udenom"). Til brug for regnskabsføring i overbegrænset cricket indeholder regnskabsbogen en tabel, der efter hver over ajourføres med angivelse af totalen og antallet af mistede gærder. Nyere regnskabsbøger kan indeholde tabeller/rubrikker, hvor følgende kan noteres:
Det er af største vigtighed, at tidspunkter for pauser og andre afbrydelser i spillet bliver noteret Regelmæssig kontrol Regnskabsførerne skal kontrollere nedenstående når som helst det er belejligt under spillet, ved gærdefald og ved afslutningen af en innings:
Erfarne regnskabsførere vil også kontrollere, at følgende stemmer:
Endelig skal de to regnskabsførere løbende sikre sig, at der er overensstemmelse mellem bøgerne ved at sammenligne totalen, resultatet fra den sidste over samt points scoret mod den sidste bowler. Notering i regnskabsbogen af "fejl bold" og "udenom" Hvis gærdespilleren rammer bolden med battet, skal dommeren annullere råbet for "udenom", og herefter betragtes bolden som en "normal" bold. Regnskabsførerne skal være opmærksomme på, at 1 strafpoint for en "fejl bold" eller en "udenom" skal lægges til gærdespillerens score eller til det antal points, der opnås ved boldens passage af grænsen. Strafpointet er gældende, selv om gærdespilleren bliver dømt "ude". Det kan være det vindende point! Regnskabsførerne må ligeledes være opmærksomme på, at hverken "fejl bold" eller "udenom" tæller som afleverede bolde i bowlerens regnskab. De skal noteres i bowlerens kasteanalyse og alle løb scoret fra battet og alle løb noteret som "udenom" tæller mod bowleren. Notering af strafpoints Hvorledes disse skal noteres, vil fremgå af "tillæg til regnskabsføring", der tilsendes klubberne fra DCF. Afslutning af regnskabet Når en innings er færdig, skal regnskabsførerne afslutte regnskabet ved at sammentælle alle data anført i de forskellige kolonner og rubrikker. De tre del-regnskaber :
skal stemme overens. Detaljerne er ikke angivet, da det fremgår af regnskabsbogens kolonner, hvorledes sammentællingen skal foretages. Væsentligste årsager til fejl i regnskabet
Det kan ikke understreges stærkt nok, hvor vigtigt det er at føre en løbende kontrol af regnskabet således at eventuelle fejl kan afhjælpes hurtigst muligt. Godt nytår til Jer alle M.v.h. N.O.Bjerregaard |
Indlæg skrevet af: N. O. Bjerregaard - Tilbage |
|
|
|
|